Historie og FCI Standard

​Parson Russell Terrien blev grundlagt af pastor John "Jack" Russell i Swimbridge, Devon i det sydøstlige England. Han elskede sin tæve "Trump", som han i maj 1819 købte af en mælkekusk. Hun var en hvid tæve med en tyk, tæt og ru pels, og med aftegninger rundt om begge øjne og det ene øre, samt en lille plet ved haleroden. Benene var lange og lige. John Russell var så begejstret for sin hund, som også i sit arbejde under jorden levede op til hans forventninger, at han besluttede sig for at forsøge at fremavle denne type af terrier til brug ved de på den tid så populære rævejagter.

Rævejagten foregik altid fra hesteryg, hvilket gjorde terrieren anvendelig når ræven gik under jorden. Hunden skulle være hurtig og udholdende for at kunne løbe hele dagen og samtidig tåle det kølige og regnfulde klima i England. John Russell levede til 1883 og fortsatte ufortrødent i arbejdet med sin type af terrier helt frem til sin død. Han blev kendt over hele England for sin terriertype. Han blev også et af de første medlemmer af The Kennel Club. Han dømte foxterrier ved flere store udstillinger. 

På trods af dette blev hans egen type af terrier aldrig anerkendt af The Kennel Club, formentlig fordi han ikke selv nærede noget ønske derom, da han var bange for at man ved udstillinger ville fokusere for meget på udseende og derved på længere sigt ødelægge hundens jagtegenskaber.

Begrebet Parson Jack Russell terrier er for de fleste en smule forvirrende. "Jack Russell terrier" har de fleste hørt tale om, men hvad står "Parson" for? Drejer det sig om to forskellige hunde, og hvem var i så fald Jack Russell som har to racer opkaldt efter sig? Dette er ikke aldeles let, men lad os konstatere at den eneste FCI godkendte variant vi har i dag er Parson Jack Russell terrier. Dette indebærer at kun Kennelklub registrerede hunde må bære dette navn og har ret til at deltage i udstillinger og andre aktiviteter arrangeret af Kennelklubben eller andre hundeorganisationer anerkendt af Kennelklubben. Så sent som i januar 1990 blev racen godkendt af kennelklubben i oprindelseslandet, England, og dermed af den internationale hundeorganisation, FCI. Konkurrencen om racestatus var hård fra de kortbenede, for almenheden betydeligt mere kendte, Jack Russell terrier. De højbenede terriers tilhængere havde til sin hjælp gamle fotografier, malerier og skriftlige beskrivelser af John "Jack" Russells egne terriers. Tak være disse kunne man vise at den jagtglade gudsmands egne favoritter var højbenede. Unægtelig er dagens PJRT tæt på identiske med 1800-tallets hunde.

Skønt lille og let og med dens fysiske udfoldningsmuligheder begrænset, vil man opdage at der inden i en PJRT findes en formidabel hund. Det siges også at Parson Jack Russell terrieren er en "stor" hund i "lille" format. Racen huser forkærlighed til rutiner. Den deraf følgende pligt til altid at se til, at disse efterfølges, gør parson-terrieren til en hund der stortrives med at have et arbejde. Den elsker at tilbringe dagene med mor på kontoret eller med far i lastbilen, og den lær sig hurtigt hvad "jobbet" kræver af korrekt opførsel. Det kan være svært at motionere en PJRT træt, men efter en hård dags arbejde sammen med sin ejer slår den sig gerne ned i sofaen om aftenen og nyder sin velfortjente hvile.

Parson Jack Russell terrieren har en utrolig tilpasningsevne, og i kombination med nysgerrighed og frygtløshed gør det racen både sjov og let at ta` med sig i nye miljøer.

Med sin ringe størrelse er den altid let at ha` med, uanset om rejsen foregår med bil, bus eller tog. At den derfor sjældent behøver at blive alene hjemme, er noget den værdsætter højere end noget andet. Ensomme dage hjemme kan være sjæledræbende for en PJRT. Dens livsappetit og sprudlende glæde skal ha` udløb for at komme til sin ret. Forvist til en eremittilværelse kommer en hund af denne kaliber til at udvikle unoder og kan blive en plage for sine omgivelser. 15 til 30 minutters daglig aktiv brug af hovedet, f.eks. i form at lydighedstræning, sporarbejde, jagttræning, agilyti e.l., samt almindeligt socialt samvær med familien er dog fuldt tilstrækkeligt som værn mod udvikling af unoder. Så klarer den også 6-8 timer alene hjemme, mens familien er på arbejde eller i skole.

Racenummer DKK: 339

Gruppe: 3

Racens hjemland: England

Specialklub: ​Dansk Terrier Klub

​Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler på www.dansk-kennel-klub.dk

Del siden