Hvalpe
Vi har nogle år flere kuld hvalpe om året afhængig af hvordan vores tævers løbetider passer med vores planer. Det kræver utrolig meget arbejde at have hvalpe i huset, så for os er det meget vigtigt at man har den nødvendige tid som det kræver at socialisere et helt kuld hvalpe.
Vores hvalpe vokser op inde i huset sammen med familien og resten af vores hunde! Deres udeliv nyder de i vores smukke omgivelser omkring ejendommen, hvor vi bla har
indrettet vores egen hundeskov!! Hvalpene får lov at bruge deres næser, når vi besøger hundeskoven, garagen,værkstedet, stalden m.m. Vi bruger gerne at lege "gemme" så de allerede finder ud af at komme, når I kalder
på jeres hvalp, når den kommer hjem til jer.
Vi giver dem mange udfordringer når de leger i vores aktivitetsrum. Vi er rigtig glade for vores aktivitetsrum som både kan bruges til hvalpene, men også til næsearbejde
med de voksne hunde.
Vil du gerne skrives op til en hvalp hos os, så vil vi gerne vide en masse om dig og hvad du kan tilbyde en hvalp. Hvordan og hvor bor I. Hvem er I, hvilken hverdag og hvilke aktiviteter tænker du at ville tilbyde din hvalp. Hvorfra kender du racen? Alt det der gør at vi kommer til at kende dig og din familie inden et besøg, som er et must før I kan få hund fra os. Vi skal se jer og I skal se os og vores hunde. Vi forbeholder os retten til at fravælge familier, som vi ikke vil sælge en hvalp til.
Se under hvalpeplaner, hvad vi har i tankerne omkring næste kuld.
Vi har ikke Parson Russel Terrier hvalpe foreløbig.
Du er også altid velkommen til at ringe eller sende en mail.
Vi betinger os altid at I har besøgt os inden I kan hente jeres hvalp. Det er vigtigt for os at vi har set jer og I har mødt vores hunde.
Vi vælger den
hvalp vi syntes passer til jeres familie og jeres behov. Det gør vi aller tidligst når de er 6-7 uger. Ingen hvalpe kan vælges ud fra farve og aftegn.
Vi skriver jer gerne op til en hvalp fra en af vores tæver.
Vi har rigtig mange familier som ønsker hvalp fra os. Vi har ikke en decideret venteliste, men et kartotek. Herfra sammensætter vi de familier og hvalpe der er et godt match efter vores bedste overbevisning. Det er vigtigt for os at et hvalpekuld kommer til så mange forskellige familiesammensætninger. Et hvalpekuld er jo også forskellige individer.
Det du skal gøre:
Skriv en mail til stabyhoun.parson@gmail.com
Beskriv hvem du/I er, hvilken race ønsker I, hvordan er jeres boforhold, evt børns alder, hvad skal I evt bruge hvalpen til, ønsket køn på hvalpen, ja alt du kan komme i tanke om der kunne være interessant for os at vide så vi lige præcis vælger at vi vil sælge hvalp til jer.
Du er også altid velkommen til at ringe til Anette: 26733760
Hvalpenes liv hos os:
Det er vigtig for os at vi kan opdrætte hvalpe, vi selv ønsker at få som den hvalp vi får i vores hjem.
Det betyder at vi bruger meget tid på at introducere dem til livet som hund fra de er helt lille.
Hvalpene, bliver nusset og berørt allerede fra fødslen så de vænnes til at vi mennesker kun vil dem det godt. Ret tidligt er der behov for at få klippet negle, også for tævens skyld så de små ikke river og flår alt for meget i hende.
Hvalpene vil idet de bor
i huset blive vænnet til daglige lyde som opvaskemaskine, støvsuger, pisker og skramlen med gryder og potter og pander. Telefonen ringer, Radio og TV spiller så det bliver en naturlig del af deres lyde i hverdagen, når de flytter hjem
til deres nye familier.
Vi spiller fra de er ca 3 uger lydcd med alt fra fyrværkeri til grisegrynt - you name it! Vi spiller stille musik som er tilpasset hunde. Det gør at hvalpene er rolige og har nemt ved at falde til ro og sove.
Fra de er 3-4 uger forsøger vi at lave faste spisetider og derved også faste luftetid idet hvalpene altid forsøges luftet efter mad, leg og søvn hele deres opvækst.
Fra de er 4 uger begynder den egentlige indlæring, de bliver præsenteret for legetøj, som er blødt, hårdt, giver lyde, kan flytte sig osv. Alt sammen for at gøre hvalpen tryg ved alting.
Ja vores hjem ligner i den periode vi har hvalpe en mindre legetøjsbutik
til hunde.......
Vi forsøger hele tiden at arbejde ud fra, at gør hvalpene noget de ikke må så afleder vi med det samme, så er det jo praktisk at have et stykke legtøj ved hånden.
De bliver præsenteret for forskellige dufte hele deres opvækst. De går på forskellige underlag, så de kan færdes overalt.
Efterhånden som de bliver ældre introduceres de til vores undendørsliv i gårdhaven og den store sandkasse. Et besøg i vores egen "hundeskov" er et hit. Stalden besøges, de får rigtig brugt deres næse.
Vi bruger vores hverdag og de lyde der følger med til at gøre hvalpene trygge ved lyde og ikke mindst de
ting de møder på deres vej i leg og ballade hos os. Hvalpene går sammen med vores andre tæver lige så snart der er mulighed for det. Er vejret ikke det bedste så laver vi endnu en "legeplads" i vores store garage, og flytter
alle mulige papkasser og bevægelige hvalpelegeaktiviteter derind så de får brugt dem selv helt optimalt.
Vi bor i fugleflugtslinie ca 400 meter fra en skydebane så tirsdag og torsdag aften og lørdag formiddag gør
vi meget ud af at få hvalpene til at lege udendørs så de kan høre skud, dog på afstand. Vi bor lige midt i flyvelinien når helikopter og militær fly skal videre fra Karup så vi har dagligt "larm på himlen",
det vænner de sig hurtigt til.
I den her periode er der mange besøg af børnebørnene, familie, venner og bekendte, naboer og ikke mindst af de heldige kommende hvalpeejere som kommer og ser hvalpene. Vores hjem er altid åben for interesserede.
Det er også nu hvalpene bliver introduceret til at stå på bord, for at få kigget tænder, klippet poter og børstet dagligt, hvilket kun gør besøget hos dyrlægen til en leg efterfølgende. For der skal de nemlig omkring 5-6 ugers alder for at blive chippet og igen når de er 7-8 uger for at få lavet sundhedstjek. Hvalpene prøver at være alene, både i huset og udenfor, sammen med os eller helt alene. Det er jo det de fleste hvalpe oplever senere i deres liv.
Helt frem til hvalpen hentes arbejder vi dagligt med at få lagt rutiner ind i deres unge liv så det store spring fra at komme fra mor og søskende bliver så gnidningsløst som muligt og at hvalpene kan afleveres så harmonisk som muligt til de nye hvalpeejere.
Se her hvad vi stiller af garantier og hvad vi forlanger af jer, hvis I skal købe hvalp hos os.
Hvalpe - garantier og forlangende
Vi har her samlet lidt tanker om hvad vi kan tilbyde og hvad vi forlanger, når I vil købe hvalp hos os.